Nairo Quintana: Jeg opfyldte ikke mit potentiale

Nairo Alexander Quintana Rojas

Den colombianske bjergged, Nairo Quintana, der kører for spanske Movistar gør status på sæsonen, der ikke bød på de ventede sejre.

Han har vundet både Giro d’Italia og Vueltaen, og da han brød igennem med en 2. plads i Tour de France i 2013, var cykeleksperter verden over sikre på, at han skulle blive den næste stor Tour-rytter. Han endte også på podiet i 2015 og 2016, men de sidste par sæsoner er det gået nedad bakke.

Sidste års Tour bød på endnu en skuffelse for den 28-årige klassementsrytter, da han kun opnåede en samlet 10. plads i det franske etapeløb.

– Jeg har ikke opfyldt mit potentiale og mine mål i denne sæson. Jeg kæmpede og fik enkelte gode sejre, såsom etapesejren i Tour de France, men samlet set er jeg ikke tilfreds, fortæller en skuffet Quintana på et pressemøde til cyclingnews.com.

– Jeg manglede lige det sidste i både Touren og Vueltaen. Jeg styrtede i Touren, hvilket desværre påvirkede mig i en længere periode, forklarer colombianeren.

Håbet om at blive den første colombianske Tour-vinder lever dog endnu, og næste sæson står igen på fransk cykelløb i sommerperioden for den lille, elegante cykelrytter.

– Vi skal selvfølgelig evaluere på denne sæson, og se hvad vi kan forbedre, men ellers står 2019-sæsonen egentlig på det samme som i år. Jeg skal ud og angribe og kæmpe for min chance i Touren, forklarer han.