Guide til Giro d’Italia

Giro italia guide

Giro d’Italia er et af verdens største og hårdeste cykelløb for professionelle cykelryttere. Det hører derfor under kategorien ”grand tour”, som udover Giro d’Italia også består af Tour de France, som foregår i Frankrig, og Vuelta á España, som foregår i Spanien.

Tour de France er den meste kendte grand tour, og den følges af tilskuere fra hele verden og har massiv dækning fra verdenspressen. Det er også derfor, at Tour de France kaldes verdens hårdeste etapeløb.

Tour de France er ellers rutemæssigt aldrig den hårdeste grand tour, men på grund af hele mediecirkusset, skal cykelrytterne også tit være til rådighed for pressen, hvilket trætter og stresser dem mere end ved Giro d’Italia og Vuelta á España, hvor der ikke er nær så meget presse tilstede.

Dog er der altid forholdsvis meget presse til stede ved alle tre Grand Tours – også Giro d’Italia. Danmark har de seneste år også med få års pause vist Giro d’Italia i fjernsynet, enten på kanalen TV2 eller Eurosport.

Noget andet, der er fælles for alle de tre Grand Tours, er, at de alle tre er store klassiske etapeløb. Det vil sige, at de varer over flere dage, altså flere etaper. Alle tre grand tours varer tre uger kun afbrudt af nogle få hviledage. Giro d’Italia adskiller sig dog fra de andre grand tours ved bl.a. at foregå i maj måned.

Giro d’Italia bliver også tit blot kaldt ”Giroen”. Giro er italiensk og betyder tur eller rundtur. Giro d’Italia kan derfor lidt frit oversættes til dansk til Italien Rundt, eller tur i Italien. Ruten foregår nemlig i Italien, men kan have små afstikkere til andre omkringliggende lande.

Historien bag Giro d’Italia

Alle tre grand tours har meget historie bag sig. Første udgave af Giroen blev kørt i år 1909. Giroen blev faktisk organiseret med det formål at skabe flere læsere til nyhedsavisen La Gazzetta dello Sport. Den dag i dag er det dog RCS Sport, der står bag løbet.

Første gang løbet blev kørt, var ruten på i alt 2.448 km., som var fordelt på 8 etaper, det vil sige, at der i gennemsnit skulle køres 306 km. om dagen. Det var noget mere, end det er den dag i dag.

I år 2017 har Giroen faktisk jubilæum. Det er nemlig 100. gang, at den bliver afholdt. Giroen har siden dets start i år 1909 haft nogle års pause, da det blev aflyst for første gang under 1. verdenskrig i år 1915-1918 og igen under 2. verdenskrig i år 1941-1945.

Til at starte med var Giroen opdelt efter et pointsystem, og først i år 1914 skiftede man til et tidssystem. I dag er det ligeledes et tidssystem for klassementet, så vinderen af Giroen er den mand, der har klaret etaperne på samlet set kortest tid.

De første rigtig mange år blev løbet domineret af italienere. Det var faktisk kun italienere, der vandt løbet indtil år 1950, hvor Hugo Koblet vandt løbet som den første ikke-italienske rytter. Dette var dog en engangsaffære, da der herefter igen skulle gå mange år med italienske sejre i løbet. Først i år 1968 var det den belgiske legende, Eddy Merckx, der vandt sin første Giro. Dette var den første ud af fem, og Merckx nåede i løbet af sin karriere at vinde et utal af store cykelløb.

Merckx var dog ikke den eneste legendariske rytter, der vandt Giroen. Også store ryttere som Bernard Hinault, Miguel Indurain, Marco Pantani og Alberto Contador har igennem tidernes løb vundet Giroen, hvilket også har gjort Giroen til et cykelløb med høj prestige.

Danskere i Giro d’Italia igennem tidernes løb

Igennem de senere år er der mange danskere, der har deltaget i Giro d’Italia. Ingen danskere har endnu formået at vinde løbet samlet.

Ni danske ryttere har dog igennem tiderne formået at vinde en etape, det vil sige kommet først over målstregen på en enkelt af etaperne.

Første etapesejr nuppede Ole Ritter, der vandt første gang i år 1967. Ole Ritter vandt igen i år 1969 og 1971.

I år 1980 var det Jørgen Marcussen, der formåede at tage en etapesejr. Der skulle gå ni år før Bjarne Riis, tidligere Tour de France-vinder, vandt en etape. Samme år tog Jesper Skibby og John Carlsen også en etapesejr. Bjarne vandt igen en etapesejr i år 1993.

Rolf Sørensen vandt i år 1995, og Nicolaj Bo Larsen i år 1996. I nyere tid vandt Chris Anker Sørensen i år 2010, og den seneste danske etapesejr var i år 2012, hvor Lars Bak, kunne køre først over stregen.

Det er derfor efterhånden nogle år siden, at en dansker har vundet en etapesejr, så man kan håbe, at der snart kommer en til.

Giro d’Italia med start i Danmark

Danmark har altid været en cykelnation, og i nyere tid har Danmark både været vært for VM i landevejscykling samt været vært for starten af Giro d’Italia med tre etaper i Danmark.

I år 2012 var det 95. udgave af Giro d’Italia, og der var start i Danmark.

Den første etape startede og sluttede i Herning og var en enkeltstart. Her var det enkeltstartspecialisten, Taylor Phinney, der vandt fra holdet BMC.

Den anden etape havde ligeledes start og mål i Herning. Dette var en forholdsvis flad etape, men der var meget snakke om, hvorvidt vinden kunne påvirke cykelløbet. Dette skete dog ikke, og det blev som forventet en massespurt, hvor Mark Cavendish vandt. Cavendish kørte på daværende tidspunkt på holdet Team Sky.

Cavendish havde også tidligere haft gode erfaringer med at køre cykelløb i Danmark, da han tidligere havde vundet VM, da det blev afholdt i Danmark, hvor det også blev afgjort i en massespurt.

Tredje etape var sidste etape i Danmark. Igen var det en forholdsvis flad etape, da der ikke er så meget andet i Danmark. Her var det Matthew Goss, der kørte for Orica Greee-Edge, der vandt etapen.

Giro-starten og afholdelsen af VM i landevejscykling i Danmark har ligeledes medført mange spekulationer om, hvorvidt det var muligt at få Tour de France-starten til Danmark en dag. I seneste år har det også været meget fremme i medierne, og Lars Løkke Rasmussen har heller ikke lagt skjul på, at Danmark har forsøgt at få Tour-starten til Danmark. Det er dog ikke lykkedes endnu.

Indtil videre må Danmark derfor ’nøjes’ med at kunne bryste sig af at have været vært for Giro-starten samt VM i landevejscykling.

De legendariske bjerge i Giroen

I løbet af årene har fantastiske slag været udkæmpet i bjergene under Giroen. Traditionen tro har rytterne altid skulle igennem Dolomitterne, der er Italiens bjergkæde og ofte også Alperne.

Dolomitterne ligger i det nordlige Italien og støder op til grænsen til Østrig og Schweiz. Af den grund er det heller ikke usædvanligt, at nogle af etaperne bliver kørt i Østrig eller Schweiz.

Dolomitternes højeste bjerg, Marmolada, ligger 3.343 meter over havets overflade og adskillige andre bjerge ligger over de 3.000 højdemeter. Til sammenligning ligger de mest legendariske bjerge, der køres under Tour de France i omkring 1.800-2.000 højdemeter.

Nogle af de legendariske bjerge, der bliver kørt under Giroen er Passo dello Stelvio, Passo di Mortirolo, Passo di Gavia, Monte Zoncolan og Colle delle Finestre.

Det er dog ikke kun i Dolomitterne, at der har været udkæmpet store bjergslag. På den italienske ø, Sicilien, findes ligeledes nogle hårde stigninger, hvor en af de mest legendariske er Mount Etna.

Etna er egentlig en vulkan, men har været flittigt brugt i forbindelse med Giro d’Italia de senere år. Senest har Etna været med i år 2017 og i år 2011. I år 2011 var det den spanske rytter, Alberto Contador, der kom først over bjerget.

Derfor er Giroen den mest barske grand tour

Ja, Tour de France går for at være den hårdeste grand tour, men det skyldes som tidligere nævnt i høj grad det store mediecirkus, som rytterne skal leve med. Fysisk er Tour de France ikke den hårdeste grand tour.

Her rangerer Giro d’Italia nemlig højere. Giroen har mange hårdere bjerge, som rytterne skal bestige, end i Tour de France.

Mange af bjergene har langt flere højdemeter end til Touren. Alene det gør Giroen hårdere end Touren. Men hvis man kombinerer de højtragende bjerge med maj måned, risikerer man, at få rigtig koldt og brutalt vejr.

Netop det er meget kendetegnende for Giroen. I modsætning til Touren og Vueltaen, der er kendt for at have meget høje temperaturer, er Giroen kendt for, at slagene bliver udkæmpet i snebeklædte bjergtoppe med temperaturer omkring frysepunktet.

I tidernes løb har dette også været en stor udfordring for rytterne, der til tider ikke har ladet deres frustrationer over vejret gå stille hen. Rytterne har ofte højlydt brokket sig over vejret og opfordret til, at forkorte etaperne eller aflyse helt, hvis vejret ikke artede sig.

Der er flere anekdoter, hvor rytterne er stoppet i protest og søgt ly i tunneller.

De hårde vejrforhold har også splittet vandene. Er det en del af det smukke og legendariske ved Giroen, eller er det for meget for rytterne og hindrer et godt cykelløb?

Mange af rytterne mener selvfølgelig, at det er for meget, og at arrangørerne bør aflyse eller forkorte distancen, hvis vejret ikke er til at cykle i. I årenes løb har mange ryttere fravalgt Giroen alene grundet dets barske forhold. Modsat mener en del tilskuere, at cykelryttere bør kunne ”klare mosten”, og at man ikke bør lade rytterne slippe på grund af, at vejret er dårligt – det hører sig til og er blot en ekstra udfordring.

Udover de hårde stigninger med de barske vejrforhold udviklede Giroen sig under forrige årti til et hårdere og hårdere løb, hvor der bl.a. var lange transfers mellem etaperne – altså lang distance mellem målbyen og næste dags startby – samt farligere og farligere nedkørsler.

På en af de farlige nedkørsler i år 2011 skete et meget tragisk uheld, da cykelrytteren, Wouter Weylandt, styrtede og mistede livet. Efter denne forfærdelige episode blev ansvaret for at designe og tilpasse ruten til Giroen overdraget til en ny ledelse.

Siden da har løbsledelsen forsøgt at internationalisere løbet og forsøge at tiltrække endnu flere store navne frem for at skræmme dem væk. Dette med større og større succes i de senere år.

Hvad betyder farverne på førertrøjerne under Giro d’Italia?

I de fleste etapeløb er det muligt at dyste i forskellige ’kategorier’. Alt efter hvilken kategori, som rytteren fører i, bæres en førertrøje i en bestemt farve eller et bestemt mønster, der indikerer, at denne rytter fører i netop denne kategori.

Der er selvfølgelig den sammenlagte tid for alle etaperne. Den hurtigste, der gennemfører Giroen, har vundet Giroen. Det er også den kategori, der kaldes ’klassementet’. De fleste kender denne trøje fra Tour de France, hvor den er gul – altså, den gule førertrøje.

I Giroen kan det dog være lidt forvirrende, da trøjerne ikke har samme farve, som de fleste cykelfans kender dem fra Tour de France. Længere nede i denne artikel vil de forskellige kategorier med hver deres farve blive forklaret.

De ryttere, der fører i følgende kategorier, har en trøje, som de kører med under etapeløbet, så længe de fører inden for den kategori. Der er følgende kategorier under Giroen:

  • Samlet stilling / samlet klassement
  • Pointkonkurrencen
  • Bjergkonkurrencen
  • Ungdomskonkurrencen
  • Holdkonkurrencen

Udover de nævnte konkurrencer bliver vinderen af den enkelte etape også hyldet, men får ikke nogen trøje.

Der er forskellige farver trøjer alt efter, hvilken konkurrence rytteren fører.

Den lyserøde førertrøje

Den samlede stilling, eller klassementet, som denne kategori også kaldes, er den rytter, der fører hele løbet sammenlagt. Det er altså denne rytter, der har den bedste tid på dette tidspunkt, hvis man ligger tiderne sammen for de hidtidige etaper.

Grunden til at klassementsrytterne ikke spurter på de flade etaper er, at så længe rytterne kommer ind i samlet flok, bliver de noteret for samme tid.

Så hvis du undrer dig over, hvorfor den lyserøde førertrøje ikke kører først over stregen for at få den bedste tid, skyldes det, at så længe de er i samlet flok, hvilket de ofte er på de flade etaper, bliver den sidste rytter noteret i samme tid som bagerste rytter.

Den rytter, der fører klassementet, altså den samlede stilling, kører rundt i en lyserød førertrøje. Førertrøjen kaldes også på italiensk ”maglia rosa”. Denne trøje og dens lyserøde farve er ligeledes meget kendetegnende for Giroen, og bl.a. logoet til Giroen har en lyserød farve.

Den violette/lilla pointtrøje

Rytterne kan samle ”point” sammen under hver etape. Her er det ikke tiden, der er afgørende, men blot placeringen ved de forskellige spurter.

Derfor er det normalt også en dyst mellem sprinterne, fordi de kan være ligeglade på bjergetaperne med tiden og blot spare sig til de lidt fladere sprinteretaper, hvor de kan spurte på de sidste par hundrede meter.

Spurterne kan enten være indlagt undervejs i etapen, eller ved etapens afsluttende målstreg. De indlagte spurter kan være for eksempel halvvejs eller lignende. Det gør cykelløbet mere spændende, da det ikke kun er de sidste kilometer, der er afgørende, og hvor der bliver kørt stærkt. Det kan der ligeledes gøres ved de indlagte spurter.

Oftest er der dog flest point at hente til sprinterne ved målstregen i målbyen, og sprinterne og deres hold har derfor et incitament til at forsøge at hente udbryderne inden målstregen, så sprinterne kan forsøge at komme først til målstregen og dermed hente flest mulige points til konkurrencen.

Den violette/lilla pointtrøje hedder på italiensk ”maglia ciclamino”.

Den blå bjergtrøje

Giroen er kendt for dets legendariske og barske bjerge. De første ryttere, der rammer toppen af bjergene, får nogle bjergpoint til bjergkonkurrencen.

Den rytter, der har samlet flest point sammen i bjergkonkurrencen, bærer den blå bjergtrøje. Det kan skabe noget forvirring for specielt danske cykelfans, da den under Tour de France er polkaprikket.

Efter den danske cykelrytter, Michael Rasmussen – også kendt som ”kyllingen fra Tølløse” – bar og gik efter bjergtrøjen under Touren, kender de fleste danskere bjergtrøjen som værende polkaprikket og ikke for at være i farven blå, som den er i Giroen.

På italiensk hedder bjergtrøjen i Giroen ”maglia azzurra”.

Der kan både være bjerge, der skal bestiges, undervejs på etapen samt til sidst på etapen som ’finalebjerget’. Bjergene undervejs på etapen giver som regel point, men hvis etapen slutter på toppen af et bjerg, giver dette bjerg oftest flere point til bjergkonkurrencen end bjergene undervejs på etapen.

Det gør, at det rent faktisk er den stærkeste i bjergene, der vinder konkurrencen. Ulempen er dog, at man risikerer, at det bliver klassementsrytterne, det vil sige rytterne, der i virkeligheden dyster om den lyserøde førertrøje, der ender med også at få den blå bjergtrøje, selvom de slet ikke kører efter den. Det gør, at den blå bjergtrøje bliver lidt mere overflødig.

Derfor har arrangørerne forsøgt at eksperimentere med pointfordelingen og de indlagte bjerge undervejs på etaperne, så der bliver dystet om den blå bjergtrøje, og en klassementsrytter ikke blot får trøjen, selvom klassementsrytteren i virkeligheden går efter den lyserøde førertrøje.

Den hvide ungdomstrøje

Denne trøje har samme farve som under Tour de France, hvilket kan gøre det lidt lettere for cykelfans, der mest følger med under Touren.

Den hvide ungdomstrøje, eller ”maglia bianca” som den kaldes på italiensk”, bæres af den rytter, der fører i den samlede stilling for ryttere under 25 år.

Det er det samme princip som den lyserøde førertrøje. Tiderne for etaperne bliver lagt sammen, og den rytter med den hurtigste tid, fører i konkurrencen. Dog er det kun for ryttere under 25 år.

Den hvide ungdomstrøje er ofte også et pejlemærke for hvem, der er de ”upcoming” talenter. Det giver en idé om, hvem der i fremtiden kommer til at dyste om løbets samlede sejr og den lyserøde førertrøje.

Giro d’Italia rute 2017

I år 2017 er der 100 års jubilæum for Giroen. Arrangørerne har derfor gjort deres for at skabe en spektakulær rute.

Kendetegnende for Giroens rute generelt er, at der er nogle høje og barske bjerge, der skal passeres, men samtidig er der også nogle mere eller mindre flade etaper for sprinterne, en eller flere enkeltstarter samt nogle ’mellemetaper’ med nogle små hidsige bakker, som udbryderne kan forsøge sig på, eller ryttere, der har et godt ”punch” kan forsøge at nuppe en etapesejr.

Ruten for år 2017 er ingen undtagelse. Her er ligeledes barskt terræn, lange enkeltstarter og flade etaper, hvor det højst sandsynlig ender i en massespurt blandt løbets sprintere.

I år 2017 sluttes sidste uge af med et brag af en finale. Her findes den sande vinder af Giroen, den der har de bedste ben og er bedst til at klatre i bjergene.

Sidste uge er der nemlig kun bjergetaper. Der er ikke en eneste flad etape. Klassementsrytterne bliver derfor presset til det yderste, og der bliver rig mulighed for at få godt cykelløb.

I år 2017 har man valgt at hylde det smukke land og hjemmebanetilskuerne og forsøgt at komme så godt som muligt rundt i hele Italien. De store øer bliver besøgt, Dolomitterne venter og den historiske slutby, Milano, bliver ligeledes målbyen for sidste etape i år 2017.

Førhen har Giro-arrangørerne ikke været så glade for at have alt for mange enkeltstartkilometer. Det skyldes, at de italienske ryttere før i tiden ikke var særlig gode i kampen mod uret, så arrangørerne valgte at have forholdsvis få enkeltstartskilometer.

I nyere tid har løbsledelsen dog brudt med denne tradition. Giro-arrangørerne er nemlig begyndt at indlægge en enkeltstart midt i løbet, som oftest er teknisk svær, lettere kuperet, men også med flade ”tonserstykker”. Denne udfordring møder rytterne, der kører Giroen i år 2017 på 10. etape, hvor de skal ud på en 39,8 km. lang krævende enkeltstart.

Modsat de to andre grand tours har Giro-arrangørerne ofte valgt at indlægge en enkeltstart på den sidste etape. Det bevarer spændingen indtil det sidste, da klassementet derfor ikke er afgjort før sidste etape.

I år 2017 har man igen valgt, at sidste etape skulle være en enkeltstart. Denne gang på 29,3 km., hvilket lige præcis er en lang nok distance til at tabe og vinde tid til konkurrenterne, så der kan ske forskydninger i klassementet.

Ellers er Giroen lige så barsk som så mange andre år. Slaget for klassementet begynder allerede på 4. etape, hvor vulkanen, Etna, skal bestiges. Der er ikke mange flade etaper, før rytterne skal op over Blockhaus-stigningen igen på 9. etape.

Derudover vil hele tredje uge som nævnt kun bestå af bjergetaper, hvilket vil give mange udmagrende kampe. Dette giver selvfølgelig en masse spænding i forhold til klassementet i den sidste uge, men til gengæld er der ikke meget at komme efter for sprinterne.

Sprinternes eneste incitament til at komme igennem sidste uge vil være at hjælpe deres klassementshåb inden bjergene for alvor begynder ved at tage nogle føringer, hente vand og lignende samt komme til Milano i pointtrøjen. Og ellers at komme til Milano for at få den ære at have gennemført Giroen.

Giro d’Italia favoritter 2017

RCS Sport har dermed gjort deres for at få en spektakulær, tilpas udfordrende og hård rute i år 2017. Men at Giroen skulle få så mange stjerner til start i år 2017, havde de næppe forudset.

Til start er store navne som Nairo Quintana, Vincenzo Nibali, Steven Kruijswijk, Tejay van Garderen, Thibaut Pinot, Ilnur Zakarin, Bauke Mollema, Mikel Landa, Geraint Thomas og Tom Dumoulin. Ja, listen kunne faktisk fortsættes, for der er så mange store navne, som satser på Giroen i år 2017. Det er dermed en rigtig spændende Giro i år 2017.

Den største favorit af dem alle må være colombianske Nairo Quintana fra holdet Movistar. Quintana vil ikke bare forsøge at vinde Giroen, men forsøge at tage en såkaldt ”Giro-Tour”-double, hvor han vil forsøge både at vinde klassementet i både Giroen og i Touren.

Den lille colombianer er på nuværende tidspunkt blandt verdens bedste klatrere. I år 2017 har han lavet gode resultater i næsten alt, som han har stillet op i herunder løbene Volta a la Communitat Valenciana og Tirreno-Adriatico.

Det kan dog være en hæmsko for Nairo Quintana, at han vil forsøge med en ”Giro-Tour”-double, da han dermed er nødt til at komme ind til Giroen uden allerede at være i topform og stadig have plads til at forbedre formen. Det vil nemlig være svært at bevare en topform til to store grand tours.

Quintana vil derfor højst sandsynlig være lidt under sit vanlige topniveau og køre sig i topform undervejs, så han først peaker efter halvvejs i løbet og så lader formen falde igen efter Giroen, så han kan gøre sig klar til Touren.

Men da ruten i år 2017 byder på en hård bjergetape allerede på 4. etape, hvor rytterne som nævnt skal op ad vulkanen Etna, kan Quintana risikere at miste for meget tid i starten af løbet. Dog er der rigeligt af bjergetaper, hvor den tabte tid kan tages tilbage i den sidste uge, og derfor vil Quintana også være storfavoritten til at vinde Giro d’Italia i år 2017.

Spørgsmålet er så, hvem kan udfordre Quintana? De største udfordrere må være Vincenzo Nibali, Steven Kruijswijk og Geraint Thomas.

Niballi er det italienske hjemmebanehåb, der allerede har været ude og udnævne løbet til årets højdepunkt og som løbets forsvarende vinder, er forventningerne til italieneren høje.

Nibalis resultater op til de store løb, som han vil peake i, skal man tage med et gran salt. Han har tidligere vist sig som værende blandt verdens bedste etapeløbsryttere, selvom hans forberedelser op til har været en fiasko uden resultater. Selvom han hidtil i år 2017 ikke har vist de store resultater, vil han alligevel være en af de største udfordrere til Quintana.

Hollandske Steven Kruijswijk havde så godt som vundet Giro d’Italia i år 2016, da det, der bare ikke måtte ske, skete.

Kruijswijk havde oparbejdet et godt forspring til de nærmeste forfølgere i klassementet og kun et uheld kunne fravriste den lyserøde førertrøje fra Kruijswijk. På 19. etape i alperne skete det i et sving – han styrtede og slog sig ovenikøbet rimelig voldsomt. Han tabte efterfølgende tid, men formåede alligevel at kæmpe sig igennem Giroen og fik dermed en fjerdeplads, hvilket også var hans bedste resultat i en grand tour.

Kruijswijk havde inden styrtet dog vist så stor klasse og overskud, at han må være en af favoritterne til at kunne udfordre Quintana. Kruijswijk må efter uheldet være så sulten efter at få revanche, at han skal gå efter sejren i Giroen i år 2017.

Geraint Thomas er også en interessant rytter. Han har forvandlet sig fra at være en tung rytter, der var bedst på brosten, hvor det ikke handlede så meget om vægt, men mere om at kunne træde flest mulige watt, til at være en let klassementsrytter, der kan gøre sig gældende i selv de mest kuperede etapeløb.

Sammen med Mikel Landa er han blevet udnævnt som kaptajnen under Giroen i år 2017. Team Sky har været ude og sige, at de kører lige meget for begge kaptajner, og at det er benene, der må snakke.

Hans force er uden tvivl stadig enkeltstarter, og hvis Thomas skal gå efter sejren i Giroen, skal han tage en del tid på sine konkurrenter på enkeltstarterne på 10. etape og sidste etape. Dog vil han nok få det svært mod verdens bedste klatrere som Quintana og Nibali, men han skal prøve at hænge på så længe som muligt og begrænse tidstabet mest muligt.

Giroen er uden tvivl et fantastisk cykelløb og 2017, der er løbets nr. 100, bliver ingen undtagelse.

Reklame