Vuelta a San Juan-vinder afsløret i brug af doping

Tilfældig cykelrytter i Italien

Vinderen af årets Vuelta a San Juan,  er blevet idømt en fireårig karantæne efter at have indleveret en positiv dopingprøve.

Argentinske Najar, der kører for det argentinske kontinentalmandskab Sindicato De Empleados Publicos de San Juan, vandt Vuelta a San Juan tilbage i januar, hvor han blandt andet distancerede stjerneryttere som Oscar Sevilla, Tiesj Benoot og Daver Quintana.

Han har dog ikke kørt løb siden, da det kort efter kom frem, at den første blodprøve viste tegn på doping. B-prøven blev senere også testet positiv, og det internationale cykelforbund UCI har derfor idømt den 25-årige rytter en fire år lang karantæne.

Det er stoffet CERA, som der er fundet spor af i sydamerikanerens blod. CERA er en forkortelse for continous erythropoitin receptor activator og er betegnelsen for en klasse af medicinske præparater af EPO.

Dommen betyder, at Najar kan vende tilbage til de professionelle cykelløb den 2. maj 2022, da den virker med tilbagevirkende kraft. Han har dog fortsat tid til at appellerer sagen.

Nyheden om Najar kommer samtidig med en anden dopingdom. Brasilianske André de Souza Almeida er nemlig også netop blevet idømt fire års karantæne grundet doping. Han kan først deltage i løb igen den 30. januar 2022. Brasilianeren kører for holdet Soul Brasil Pro Cycling Team.

Dommene kommer ovenpå kritiske udtalelser fra vores danske bjergged, Michael Rasmussen, som i Ekstra Bladet for nyligt beskrev, hvordan det fortsat sagtens kan lade sig gøre at dope sig i professionel cykling.

Nu er der dog to færre dopingsyndere i feltet i de kommende sæsoner.

Første løb i det nye kalenderår, hvor de store cykelstjerner forventes at stille op er Tour Down Under, som køres fra den 15. januar til den 20. januar 2019 i Australien.