Daniel Levy, som er bestyrelsesformand i den engelske fodboldklub Tottenham Hotspur, er ikke bare hvilken som helst mand. I disse tider, hvor oliesheikerne fra mellemøsten spytter flere og flere penge ind i specielt de engelske premier league klubber, adskiller Daniel Levy fra alle de andre. På mange områder.
Den 56–årige brite overtog posten i 2001. Med sig havde han en stor pose penge, som stammer fra et direktørjob i et investeringsselskab. Siden 2001 har Levy og Tottenham Hotspur været igennem 10 managere. Dette fortæller om en tid, som ikke helt er fri for turbulens.
Turbulens har der også været rigeligt af i hans måde på at drive Tottenham Hotspur på. Daniel Levy er kendt for at have et forholdsvist lavt lønloft i forhold til mange af de konkurrende klubber i toppen af de bedste ligaer. Et lønloft, som han under ingen omstændigheder vil gå på kompromis med. Det siges at lønloftet ligger på omkring £100.000-£110.000 om ugen. En løn som kun profilerne Harry Kane og Hugo Lloris nyder godt af.
Dette lave lønloft har gennem de seneste år haft sine konsekvenser, i takt med at der bliver pustet flere og flere penge ind i fodbolden, hvor især lønningerne når nye skræmmende højder år for år. I sommers forlod den tro væbner i mange år, Kyle Walker klubben, til fordel for olieklubben Manchester City. Derudover var klubbens engelske landsholdspiller, Dany Rose, ude med hård kritik af lønningerne i klubben, idet han følte sig særdelses underbetalt sammenlignet med hvad hans landsholdskollegaer får i deres respektive klubber. Seneste skud på stammen er den belgiske landsholdspiller Toby Alderweireld. Ifølge flere engelske kilder, har belgieren været ude at kræve en fordobling af hans løn. En fordobling der vil indkassere Toby Alderweireld omkring £150.000, hvilket vil gøre ham til den – med afstand – bedst betalte spiller i klubben. Derfor må det også formodes at han er fortid i klubben til sommer.
Alle disse sager er med til at sætte et endnu større pres på Daniel Levy, og hans måde at regere klubben på. Klubbens fans tørster stadig efter det Premier League trofæ, som de har ventet så lang tid på, og alt imens profilerne siver langsomt ud af klubben, må der igen sættes spørgsmålstegn ved, om det ikke snart er på tide at hæve det berømte lønloft.
Hans alternative måde at drive fodboldklubben, som han har været fan af siden barnsben, kommer også til udtryk når der skal købes spillere til klubben i transfervinduet. For at få mest ud af hans penge, venter Levy til Deadline day, med at købe sine spillere. Dette kaldes også ”Levy time”. Bedste eksempel på at denne stramme indkøbspolitik har virket, er den tideligere hollandske landsholdsspiller, Rafael van der Vaart. I 2010 blev fodboldstjernen hentet for blot £8m. Dog er der også eksempler på at det kan gå den anden vej. En af dem er indkøbet af franskmanden Moussa Sissoko. I 2016 hentede Levy ham i sidste sekund for £30m. Mange har kaldt dette en nødløsning, grundet man ikke var i stand til at hente førsteprioriteterne, og da tiden var knap, så man sig nødsaget til at hente en middelmådig spiller, som næsten kun har skuffet siden dag 1.
Nogle vil kalde Daniel Levy nærig, andre vil kalde ham en god forretningsmand. Om man kan lide hans måde at drive klubben eller ej, vil faktum dog stadig være at klubben senest har præsenteret et rekordhøjt overskud, alt imens konkurrenternes regnskab bløder. Derudover er man igang med at opføre et splinternyt stadion, som skal stå klar til næste sæson. Dette stadion er ikke blevet finansieret af en eller anden udefrakommende rigmand, men derimod af opsparede penge, som kommer af Daniel Levys måde at drive forretning på.
Fremtiden må derfor formodes at lyse klare end stjernerne på himlen. Men kræver dette at man kan holde må klubbens egne stjerne, og i så fald, vil Levy så være nødsaget til at hæve lønloftet? Svarene er uklare, holdningerne er uendelige og presset bliver kun større og større på Daniel Levy så længe trofæskabet kun står og samler støv.