Tennisregler: Den simple guide til at forstå tennis

Tennis: Regler

Er du også fascineret og forvirret samtidig, når du ser tennis? Efter denne artikel burde du gerne have en langt bedre forståelse for spillets forskellige regler.

Mange mennesker ser tennis og forstår nogenlunde, hvad der foregår. Det handler naturligvis om at slå bolden over på den modstanderens banehalvdel på en sådan måde, så det er svært for modstanderen at returnere bolden.
Dette er dog en meget basal forståelse af spillet, så igennem denne artikel vil du blive klogere på flere elementer, som gerne skal hjælpe dig med at opnå en bedre forståelse, disse er:

  • Banens opbygning
  • Pointuddeling
  • Kampens udvikling

Sådan er banen indrettet

En tennisbane måler 23,77 meter i længden og 8,23 meter i bredden. Længden er den sammen, om der spilles double eller single, men hvis der spilles double, så er bredden 10,97 meter. Banen er inddelt i to med et net, som måler 0,914 meter i højden.

På hver banehalvdel findes også to servefelter, som skal rammes af modstanderen, når modstanderen server.

Sådan gives der point i tennis

Pointsystemet er klart det element, der skaber den største forvirring, når man taler om tennisregler.
Pointsystemet er inddelt i disse tre elementer:

  • Sæt
  • Partier
  • Point

Som regel bliver der spillet bedst ud af tre eller fem sæt, hvilket vil sige, at den første spiller, der når enten to eller tre sæt, har vundet kampen.
For at få ét sæt skal man først vinde seks partier. Man skal dog vinde med minimum to partier, hvilket vil sige, at hvis et parti ender 6-5, så skal der spilles videre, indtil den samlede score er for eksempel 7-5.
For at vinde et parti skal man vinde point. Her er der tale om fire point, hvor man igen skal vinde med mindst to. Her bliver der talt således: 15, 30, 40, og herefter vundet.

Lyder dette forvirrende? Bare rolig, alt begyndelse er svært, især når man taler om tennisregler og point.

Sådan forløber en tenniskamp

Kampen starter som regel altid med en lodtrækning, som man også kender fra fodbold. Vinderen af lodtrækningen får lov til at vælge, om spillerne vil starte med serven eller ej, hvorved taberen får lov til at vælge banehalvdel, eller omvendt.

Lad os sige, at vinderen vælger at starte med serven. Nu skal det første parti spilles, og vinderen af lodtrækningen vil have serven gennem hele det første parti. Herefter vil serven skifte fra parti til parti, og det vil altså ikke nødvendigvis være vinderen af partiet, som starter med serven herefter pointet er givet.

Serven skifter side efter hvert point, hvilket vil sige, at udgangspunktet for serveren er i skiftevis højre eller venstreside af banen, der bliver dog altså startet i højre side.
Herefter skal tennisbolden serves diagonalt, hvilket betyder, at hvis spillerne server fra højre side, så skal bolden ramme inden for det venstre servefelt på modstanderens side.
Hvis serven bliver godkendt, så er det nu tilladt at slå til bolden direkte eller efter det første opspring. Hvis bolden rammer den modsatte banehalvdel mere end en gang, så vil der blive givet et point.

Alle de ovenstående tennisregler gælder både i double og single, hvor den eneste forskel er bredden på banen.