F1: Mercedes forventer svært 2019

Mercedes Formel1 bil i Australien

Mercedes ser frem mod næste sæson med lige delt optimisme og nervøsitet, da konkurrencen fra konkurrenterne bliver stærkere år for år.

Mercedes blev i år det kun andet hold i Formel 1-historien til at vinde fem på hinanden følgende VM-double titler. De har nemlig både vundet konstruktørernes og kørernes VM siden 2014, men de seneste titler blev hentet efter den hårdeste sæson hidtil.

Ferrari har ofte vist sig som dem med den hurtigste bil, mens Red Bulls stærke chassis har givet håb om et tronskifte i Formel 1, når de skifter til Hondas motor i næste sæson.

Toto Wolff, der ejer 30 % af aktierne i Mercedes-holdet udtaler, at man bestemt ikke kan tage noget for givet i den kommende sæson.

– Jobbet bliver sværere og sværere år for år. Vi sætter hele tiden nye mål, og den øgede konkurrence er kun motiverende for holdet, fortæller ejeren blandt andet til SkySports og fortsætter:

– Man kan ikke undgå at lægge mærke til, at de andre hold er blevet stærkere. Alle starter fra nul point i næste sæson, og til den tid har vi glemt alt om de fem double-sejre. Så handler det kun om at få den sjette i hus, forklarer han.

Mercedes vandt i år Formel 1 med britiske Lewis Hamilton og finnen Valtteri Bottas som kører, og de får også ros med på vejen af holdejeren.

– Vi kunne ikke have gjort det uden Lewis. Han er en exceptionel racerkører og et fantastisk menneske. Han har været en integral del af det her hold. På samme måde har Valtteris indsats været forbilledlig. Indtil Baku, hvor han mistede 25 point, var han en af titelfavoritterne, så han har spillet en stor rolle i denne sæson.

Formel 1-sæsonen sluttede den 25. november, da årets sidste grand prix køres i Abu Dhabi. Næste sæson starter den 17. marts 2019 i Australien.