Hvis der er noget, som kan samle familier, venner og nationer, så er det fodbold. Som den største sportsgren i verden, er fodbold umådelig populært over hele kloden. Og med god grund. Fodbold er nemlig en stor blanding af teknik, holdånd, fællesskab og samvær. Ting som de fleste mennesker kan relatere til, uanset om det er alle tingene eller én af dem.
Det unikke fællesskab, som samles omkring fodbold, mærkes især under de store turneringer. Intet slår dog den opbakning, der er til VM-slutrunderne. Her samles en stor del af verdens befolkning for at følge deres hjemlandes kamp mod pokalen og æren.
I 2018 skal kampen om VM-titlen stå endnu en gang. Det bliver en tid med store følelser, hvor håb, glæde og skuffelse bølger ind over de forskellige nationer. VM fodbold 2018 bliver med garanti endnu en mindeværdig turnering, hvis resultat på ingen måder kan forudsiges. Hvad der dog kan forudsiges er, at den vil blive omdrejningspunktet for en masse store fodboldoplevelser.
Hvor bliver VM spillet i 2018?
Fodbold VM 2018 bliver spillet i Rusland. Turneringen sparkes i gang d. 14. juni på Luzjniki Stadion i Moskva, hvor Rusland og Saudi-Arabien står overfor hinanden som de første. Herefter vil alle fodboldfans øjne være rettet mod Rusland frem til d. 15. juli, hvor finalen spilles.
Kampen om at få lov til at afholde VM i fodbold 2018 stod mellem England, Holland/Belgien, Spanien/Portugal og Rusland, som bekendt løb med sejren. Publikum, hvad enten de fysisk rejser til Rusland eller ser kampene i fjernsynet, kan dermed forvente billeder af et særpræget land. Rusland er nemlig et kontrastfyld land på mange punkter. Både hvad angår natur, befolkning, politik osv. Og under VM-turneringen får fans lov til at opleve alle disse kontraster, da kampene bliver spillet forskellige steder i landet.
To stadions ligger i Moskva. Ruslands hovedstad og magtcentrum. En by med masser af historie og kulturelle oplevelser. Men også en by hvor landets store kontraster viser sig allermest tydeligt i blandingen af det klassiske og moderne og rig og fattig.
Et anden stadion ligger i Jekaterinburg. Rusland fjerdestørste by, der ligger ved uralbjergene. Der bliver også spillet i Kasan. Den sjettestørste by med et hobetal af studerende. Dertil ligger der også et stadion i Sochi, som er mest kendt for at være værtsby under Vinter OL i 2014. Overordnet set bliver der spillet kampe i 11 forskellige byer, så fans får lov til at opleve en bred pallette af det russiske land.
VM Fodbold kvalifikation 2018
32 lande deltager i VM fodbold 2018. Af store fodboldnationer kan nævnes Spanien, Brasilien Tyskland, Argentina og Frankrig. Og af overraskelser kan bl.a. nævnes Panama, som står over for landets første VM-slutrunde nogensinde. En begivenhed der i sig selv er en stor sejr for landet.
Landene deles op i otte grupper af fire lande. Her møder alle fire hold hinanden, hvorefter de to bedste hold med flest point går videre til ottendedelsfinalerne. Her møder nr. 1 i gruppen nr. 2 fra en anden gruppe og omvendt. Dernæst er det knald eller fald kampe indtil den store finale. Det kræver altså vilje, dygtighed og holdspil, hvis landene vil gøre sig en forhåbning om at komme langt i turneringen.
VM-vindere gennem tiden
Nogle lande er automatisk favoritter til at tage VM-titlen i Rusland. Det har for det første noget at gøre med holdenes spil op til slutrunden, men også landenes fodholdhistorie vægter tungt. Nogle lande er større fodboldnationer end andre og spytter fodboldtalenter ud på stribe.
Af de største fodboldnationer kan nævnes Brasilien, som er rekordholdet med 5 vundne VM-titler. Her kommer fodboldlegender som Pelé, Ronaldo og Ronaldinho fra. I dag spiller store fodboldspillere som Neymar, Philippe Coutinho og Alisson Becker på holdet.
Tyskland er forsvarende VM-mestre, og de har gennem historien vundet 4 VM-titler. De er derfor også en af sværvægterne til VM fodbold 2018. Mange anser Tysklands storhedstid for at være i 1970’erne, men også her i 00’erne har de klaret det unægtelig godt, og derfor tror flere eksperter også, at de gentager deres VM-succes fra 2014.
Vm fodboldhistorie
VM i fodbold er ikke kun en stor begivenhed her i 2018. Siden det første VM i 1930 er turneringen blevet spillet hvert fjerde år, på nær 1942 og 1946 grundet 2. verdenskrig. Og siden 1930 har VM i fodbold bragt fodboldfans og nationer tættere sammen.
Det første VM blev spillet i Uruguay, hvor det også endte med en sejr til værtslandet. Efterfølgende er VM blevet afholdt 23 gange i utallige lande og på forskellige kontinenter. Lande som Italien, Mexico, Sverige, USA og Sydafrika har haft den stolte ære at være værtsnation. Og det er en eftertragtet position at blive VM-værtsland, hvorfor der også er konkurrence om det ved hver VM-slutrunde. I 2018 skal VM, som nævnt, så stå i Rusland. Og alle fodboldfans glæder sig, som var det juleaften.