Tyson Fury indgår samarbejde med legendarisk træner

Tyson Fury

Bokseren Tyson Fury har hyret Freddie Roach som træner op til den kommende storkamp mod WBC-mesteren Deontay Wilder.

Fury, der er bokser i sværvægtsklassen og tidligere har slået store navne som Wladimir Klitschko, forbereder sig til kampen om WBC-bæltet ved at flytte træningscenter. Han skifter nemlig Big Bear Gym i Californien ud med Roachs Wild Card Gym i Los Angeles.

Den 58-årige træner har blandt andet trænet Manny Pacquiao gennem 20 år og anses for at være en af verdenshistoriens bedste boksetrænere.

– Jeg kan lide Fury. Han er meget positiv og har mange gode ideer. Han har stærke ben og er meget talentfuld. Jeg tror på, at han kan overvinde Wilder, fortæller Roach blandt andet til SL.com.

Kampen mellem amerikanske Wilder og irske Fury bokses den 1. december i Stables Center i Los Angeles. Bokserne har begge to flotte meritter. 30-årige Tyson Fury har tidligere både vundet WBA, IBF og WBO-bælterne, mens 32-årige Deontay Wilder både har været mester i WBC Continental America samt WBC sværvægt.

Wilder har bokset 40 kampe og vundet dem alle. 39 af dem er vundet på knockout. Fury har kun bokset 27 kampe, men har også vundet samtlige. 19 af dem er afgjort på knockout, så der venter en spændende kamp mellem to af nutidens største boksere.