Transfervinduet: Transferperioder og deadlines i Europas største ligaer

FIFA har bestemt at der i løbet af året er to perioder hvor transfervinduet er åbent, transfervinduet er den periode i løbet af året, eller rettere de perioder af året hvor verdens fodboldklubber kan handle med spillere.

Perioderne foregår normalt vinter og sommer, når ligaernes program normalt ligger stille, og er blevet sat i verden for at sikre at klubberne ikke konstant har tilgange og afgange af spillere, hvor man sagtens kan forestille sig det kaos det kunne medføre.

Europæiske transferperioder

I Europa er det normalt at der om vinteren er et kort transfervindue, der normalt har en varighed af 3 uger og op til en måned i januar, hvor transfervinduet om sommeren er en del længere, mere konkret lige i underkanten af 3 mdr – eller rettere 12 uger maksimalt.

I realiteten kan klubberne handle med spillere hele året igennem, men det er kun mens transferperioderne er åbne at de i virkeligheden kan skifte klub, og lade sig registrere som værende en del af deres nye klub.

Som det ser ud lige nu, er transfervinduet i de største europæiske ligaer anlagt sådan her:

Danmark, Superligaen:

  • Vinter – 5. januar til 31. januar
  • Sommer – 15. juni til 2. september kl. 23.59

England, Premier League

  • Vinter – 1. januar til 31. januar
  • Sommer – 11. juni til 8. august kl. 18.00

Frankrig, Ligue 1

  • Vinter – 1. januar til 30. januar
  • Sommer – 11. juni til 2. september

Italien, Serie A

  • Vinter – 3. januar til 31. januar
  • Sommer – 1. juni til 2. september kl. 20

Spanien, La Liga

  • Vinter – 2. januar til 31. januar
  • Sommer – 1. juli til 2. september

Tyskland, 1. Bundesliga

  • Vinter – 1. januar til 31. januar
  • Sommer – 1. juli til 2. september

Hvornår lukker det danske transfervindue?

Natten til lørdag 1/2-2020 lukkede det danske transfervindue, og det gjorde det i virkeligheden også i en del af de andre store europæiske ligaer.

Faktum er at der er sket en hel del spændende ting i Superligaen undervejs mens det har været muligt at handle spillere, hvis vi gør bordet op her, renset for alle transferrygter:

Topscoreren i Silkeborg Ronnie Schwartz er skiftet til topholdet Midtjylland, på en kontrakt der løber frem til udgangen af 2021.

FCK har solgt angriberen Carlo Holse til Rosenborg, han fortsætter dermed karrieren i norsk topfodbold.

Til gengæld har FCK hentet den blot 19-årige Mikkel Kaufmann fra AAB, hvor aftalen oprindeligt var at han først skulle være rykket til sommer, men FCK har valgt at udnytte en klausul i aftalen til at hente ham allerede nu, og på en kontrakt der kører frem til 2024.

Angriberen Frederik Gytkjær har fået forlænget kontrakten med Lyngby til sommeren 2023, hvor den oprindelige kontrakt ville udløbe til sommer.

AC Horsens har fået Jannik Pohl tilbage, hvor man er blevet enige om en 2-årig kontrakt, Pohl har været i Holland siden 2018, hvor han har været ejet af Groningen, men kontrakten er blevet ophævet før tid, den ville under normale omstændigheder være udløbet i sommeren 2021.

Pohl spillede i Horsens i efteråret, hvor han var lejet ud – og spillede 10 kampe, men uden at score.

Sønderjyske har fået en ny forsvarsspiller fra Panathinaikos, de har lejet den græske forsvarsspiller Theofanis Mavrommatis frem til sommer.

Theofanis Mavrommatis var oprindeligt ungdomsspiller i den græske storklub, indtil han fik debut på førsteholdet i 2018.

Esbjerg har fået forstærkning på målmandsposten fra England, den tidligere keeper fra Arsenal Vito Mannone er kommet fra Reading på en lejeaftale.

OB har hentet en norsk forsvarer fra USA, Jørgen Skjelvik kommer fra LA Galaxy på en lejeaftale med mulighed for forlængelse.

Nordmanden har spillet på landsholdet i Norge, og har kluberfaring fra både Norge og Sverige.

Midtbanespilleren Mark Brink er blevet købt af Silkeborg fra Esbjerg, og tiltræder på en kontrakt der løber i 3 år, Mark Brink har spillet hele karrieren i Esbjerg, hvor det er blevet til 102 kampe.

Silkeborg har lejet Junior Brumado fra FC Midtjylland for resten af sæsonen.

Målmanden Kasper T. Kristensen forlænger aftalen med AGF, så den nu løber til udgangen af næste år, i stedet for at udløbe til sommer, som den oprindelige aftale lød på.

Randers har solgt Saba Lobjanidze til den tyrkiske klub Ankaragücü, Randers har også udlejet Tobias Damsgaard, som for resten af sæsonen er udlejet til Vendsyssel i den næstbedste række.

Hvornår lukker det engelske transfervindue?

Det engelske transfervindue lukkede denne vinter samme tid som det danske. Der er dog sket noget interessant i England. Dette omhandler, hvordan vinduet om sommeren kommer til at se ud fremadrettet.

Sagen er nemlig den, at de i England lavede sommervinduet om, så det lukkede lige inden sæsonen startede, for netop at undgå alt det kaos der var i at skifte spillere efter sæsonstarten, men siden er der flere klubber der har fundet ud af at det har sat dem i en kedelig position i forhold til lande hvor vinduet er åbent længere.

Faktisk er det sådan, at sommervinduet i England så sent som 6. februar 2020 er blevet rykket så det passer overens med de øvrige europæiske ligaers vinduer, det vil sige at vinduet i England er åbent fra nu af er fra 1. juli til 1. september, og altså en helt ny transferdeadline