Tour de France 2022: Sådan forløber det

Det verdenskendte cykelløb Tour de France løber af stablen lige om lidt, og der er holdpræsentationen i Tivoli i aften d. 29. juni kl. 18.30.
Rigtigt mange er spændte på, hvad udfaldet egentligt bliver, og hvilke udfordringer de forskellige cykelløbere vil blive mødt med.

Tour de France er et af de mest populære cykelløb verden rundt. Hvert eneste år stiller millioner af mennesker sig op på de mange landeveje for at vise deres støtte til de hurtige cykelryttere, der kæmper om at blive den officielle vinder af årets Tour de France. Læs mere om Etaper og ruten i Tour de France 2022 herunder. 

Rytterne indtager Danmark i år

For første gang nogensinde kommer det verdenskendte cykelløb Tour de France til Danmark. Til mange danskeres fornøjelse, skal cykelrytterne i Tour de France køre hele tre etaper i det danske landskab.

Første etape finder sted i København den 1. juli 2022. Dette er en relativt kort etape på 13 kilometer.

Anden etape starter i Roskilde og slutter i Nyborg. Dette finder sted den 2. juli 2022, og er den længste danske etape på hele 202 kilometer.

Den tredje, og sidste, etape i Danmark starter i Vejle og ender i Sønderborg den. 3. juli. Denne etape strækker sig over 182 kilometer. De dygtige cykelrytter skal altså på blot tre dage køre 397 kilometer gennem det danske landskab, før de skal videre til Frankrig. 

22 hold sætter start

Det er nu endelig blevet offentliggjort, hvilke hold og ryttere, der stiller start i dette års Tour de France. 22 hold og 176 ryttere stiller til start, og der er lagt op til et brag af et cykelløb startende på dansk grund! Fordelt på de 22 hold har vi i år hele ti danskere med.

Selvom man måske skulle tro, at disse danskere kører for et udelukkende dansk hold, er dette ikke tilfældet. Den velkendte Jakob Fuglsang har skrevet kontakt med det Israelske hold Israel – Premier Tech, som han skal køre for i dette års Tour de France.

Jonas Vingegaard er favorit til en podieplads og kan måske endda drømme om den gule trøje, hvis han og Primož Roglič kan knække de seneste års vinder Tadej Pogačar.

De 22 hold skal i alt igennem 21 etaper på 23 dage. Heraf består to af etaperne af enkeltstarter. Den ene af de to enkeltstarter foregår i København. Derudover skal holdene igennem seks forskellige flade etaper, seks bjergetaper og hele syv forskellige bakke etaper. Holdende skal i alt køre 3.350 kilometer!

Følgende danskere stiller til start i Tour de France 2022

  • Jonas Vingegaard Rasmussen
  • Jakob Fuglsang
  • Kasper Asgreen
  • Christopher Juul
  • Mads Pedersen
  • Mikkel Bjerg
  • Mikkel Honoré Frølich
  • Magnus Cort
  • Michael Mørkøv
  • Andreas Kron
Feltet i Paris - Tour de France 2018