Hvis du for blot relativt få år siden havde sagt, at unge computerspillere ville kunne leve af at hamre i tasterne dagen lang, havde de fleste nok grinet og rystet lidt på hovedet. Nu er realiteten dog, at hundredvis af teenagere og voksne tjener kassen på at spille deres yndlingsspil og tage til turneringer i hele verden. Fænomenet kaldes esport, som er en sammentrækning af ”elektronisk sport” og det udøves i hele verden. Esport er kompetitiv gaming, altså professionelle turneringer med professionelle og yderst velbetalte atleter, der rejser verden rundt for at vinde svimlende præmiesummer.
Der er desuden rigeligt at være stolt af som dansker. Danmark har nemlig i tre år været det land, som per indbygger har det højeste antal professionelle esportsudøvere, der blandt andet deltager i titler som Counter-Strike (CS), League of Legends (LoL) og DotA 2.
Generelt er Sydkorea det førende land for spillere i esport, og der er stor efterspørgsel på de kvikke sydkoreanere, der dominerer i nærmest alt de tager sig til. Derfor har flere spil, eksempelvis LoL, sat en importgrænse på. Der må max være tre importerede spillere per hold á fem.
Det samme gør sig gældende for en af de nyere spil, Overwatch, som er udgivet af Blizzard. Her finder du den stærkt finansdominerede Overwatch League, som i høj grad ejes af amerikanske investeringsselskaber og klubber, hvorfor der er mange penge at hente. Ligaen er baseret i LA og har ligeledes også en akademiliga, hvor der er flere mere eller mindre ukendte danskere at finde.
I Sydkorea og Kina er især StarCraft II meget populært. Der har også været enkelte danskere på den internationale scene i dette spil, heriblandt Patrick ”Bunny” Brix, som lige nu spiller for den nordamerikanske organisation Team Liquid.
Counter-Strike: Global Offensive
Et af de ældste nulevende spil i esport er Counter-Strike, der kort bliver benævnt som CS, som administreres af Valve. Herunder er der flere individuelle turneringsarrangører som DreamHack, ESL, PGL, Faceit mm, som står for at holde turneringerne i spillet. CS har været på markedet siden 1999 og danskerne har altid været en stor del af det, ligesom der endnu er et stor marked for de danske spillere.
Hvis du har fulgt med siden CS hed 1.6 eller Source, har du måske været heldig nok til at opleve Spirit of Amiga (SoA) i aktion under CPL, som i mange år var den bedst eftertragtede og eksklusive esportsturnering, nemlig den daværende udgave af verdensmesterskaberne i CS.
Danskere i esport
Det kan være svært at forestille sig det, hvis man ikke følger med i esport selv, men danskerne i konkurrencepræget gaming har længe opnået stjernestatus. Der kan på få måneder som professionel udøver hives en gennemsnitlig danskers årsløn hjem – og det er uden præmiepenge og personlige sponsorater medtalt.
I Danmark har vi tre fuldt danske hold i verdenstoppen af CS, nemlig Astralis, North og Heroic. De to førstnævnte hiver sekscifrede lønsedler hjem foruden deres præmiepenge. Derudover finder du hos det internationale hold FaZe Clan spilleren Finn ”Karrigan” Andersen, der spiller for et af verdens bedste mandskaber.
I League of Legends har spillere som Søren ”Bjergsen” Bjergsen siden 2013 slået sine folder i Los Angeles, efter han skrev under for den vestlige verdens ubestridte mest eksklusive League of Legends-hold, TeamSoloMid. Desuden har spillere som Henrik ”Froggen” Hansen og Mike ”Wickd” Pedersen slået deres foldere på Summoners Rift før i tiden.
I et andet MOBA-spil, DotA 2, er Johan ”N0tail” Sundstein en af de helt store spillere. Han spiller lige nu for klanen OG, der deltager ved den mest prestigefyldte DotA 2-turnering, The International. Det er desuden også den turnering og den esport, der er flest penge at hente ved. Denne esport er ellers hovedsageligt domineret af russiske og asiatiske spillere, men den unge dansker gør det godt på den internationale scene, selvom DotA 2 langt fra er det mest populære spil herhjemme.
LAns – Esportens turneringer
En esportsturnering kaldes et LAN. Ordet er taget fra den internetforbindelse der bruges, når mange mennesker sidder i det samme område og spiller, men i dag betyder det mest en fysisk forsamling af konkurrerende atleter. Det er ej at forglemme, at der findes mange casual lans også, for folk der bare gerne vil møde og hygge med deres venner.
Det mest populære sted at følge med i de verdensomspændende esportsturneringer er på internettet. Særligt hjemmesiden Twitch er populær og det er her langt de fleste turneringer broadcaster deres spil. Youtube Gaming er også godt med, og senest har turneringsarrangøren ESL annonceret, at de har indgået et eksklusivt partnerskab med Facebook, hvorfor alle kampe i denne online og offline-liga bliver vist direkte i dit Facebook-feed. Dette siger måske lidt om hvor mainstream esport er ved at blive.
En turnering i esport foregår præcist som til en anden sportslig begivenhed, hvor der både er spillere, kommentatorer, annalister og tilskuere. Til de største esportsturneringer kan der være over 40.000 samlet på et stadion, som var det tilfældet da verdensmesterskaberne i League of Legends kom til Sydkorea i 2014.
Hvis du kører træt i at følge med i esport bag skærmen, kan du købe billetter til et af de større eller mindre LANs rundt omkring i verden. Du skal regne med at slippe mellem 300 – 700 kroner for en billet alt afhængigt af, hvem der arrangerer turneringen samt hvilken plads du ønsker at sidde på.
Esport i undervisningen
Grundet den store efterspørgsel for esport, er flere og flere undervisningsinstitutioner begyndt at tage esport til sig som et reelt fag. Det gælder alt fra folkeskoler, gymnasier, højskoler og efterskoler, hvor det agerer som alt fra valgfag til et reelt linjefag. Der er tilmed oprettet skoleligaer, som det blandt andet kendes fra det amerikanske undervisningssystem hvor forskellige skoler dyster mod hinanden.
I Danmark er uddannelsen som instruktør i esport ligeledes blevet godkendt i 2017, således det er en reelt undervisningsgivende uddannelse.