Sådan holder du dig skadesfri i fodbold

Der findes intet som følelsen af at snørre sine støvler, trække trøjen over hovedet og betræde den dugklædte græsbane. Det skulle da lige være, hvis bentøjet ikke formår at holde sammen på det hele. Skader i fodbold er en stor drivkraft til, hvorfor mange vælger at stoppe karrieren på et tidligt plan.

Spillere der ellers har niveauet til at blive ved løber ind i de samme (eller forskellige) skader hvilket holder dem på sidelinjen i både kortere og længere perioder. Men hvorfor får man skader, og hvad kan man egentlig gøre for at holde sig skadesfri i fodbold?

Et spørgsmål om kapacitet

Overordnet set findes der to former for skader man kan få i fodbold; Overbelastningsskader og højtraumeskaderne. Forskellen på de to former for skader er, at overbelastningsskader kommer snigende mens de højtraumatiske skader forekommer løbende under en kamp (i en tackling, ved et spark eller ved en forkert landing).

De højtraumatiske skader er svære at undgå fuldkommen, da det kommer an på mange faktorer; Hvordan er tacklingen? Hvor hård er banen? Hvor god er din støvle til at stå imod? For at nedsætte risikoen for højtraumatiske skader, er det vigtigt, at du danner dig et godt overblik inden en kamp om alle disse faktorer.

Ved overbelastningsskader er det ofte et spørgsmål om kapacitet i kroppen. Kapacitet i kroppen betyder kort sagt hvor meget dine muskler, sener, led mm. kan stå imod med før det begynder at briste. De mest typiske overbelastningsskader er skinnebensbetændelse og smerter i knæet. For at undgå overbelastningsskader er det vigtigt, at du løbende får justeret din træningsmængde, så du hele tiden bliver stærkere i de muskler du skal bruge ved fodbold. Det vil her være et arbejde du laver sammen med din fysioterapeut på holdet.

Forebyg ved lejlighed

Da både højtraumatiske skader og overbelastningsskader kan være drilske når først de er kommet, giver det god mening at rette fokus mod forebyggelse af disse skader. En god måde at starte på er ved at lave styrketræning af de større muskelgrupper i benene. Styrketræning findes i mange former som fx vægttræning, øvelser med elastik og eksplosiv træning. Selvom alle disse kan være forebyggende i forhold til skader i fodbold, så er det vigtigt, at du tilpasser alle øvelserne og vægtmodstanden i den til dit niveau. Kommer du til at sætte den for højt er der en risiko for at du laver en ny skade ovenpå en igangværende skade.

Derudover kan det være nødvendigt, at gå jævnligt til sportsmassage for at få en god føling med musklerne i kroppen imellem hver kamp eller træning.

Såler kan gøre tricket

Hvis skaderne alligevel bliver ved med at dukke op, så kan det være en idé at kigge lidt andre steder hen. Udover træning og massage kan det være en rigtig god idé at overveje at ændre det udstyr du bruger i forbindelse med fodbold. Et nærliggende redskab at tage fat i er dine støvler. Har de beskyttelse i sig? Er de tilpas stive for at stå imod tacklinger?

Mange fodboldspillere vælger i samme ombæring at få lavet specielle indlægssåler til at putte direkte ned i skoen. Med et indlæg til skoen kan det ændre kroppens måde at løbe på og fodens afvikling på jorden. Selvom det ikke er en kæmpe ændring, så kan det alligevel være nok til, at din krop ændrer mønster, så den fjerner belastning væk fra et smertefuldt område. Netop dette princip er et af de vigtigste i forbindelse med en god smertebehandling.

For at opsummere, så sørg for at holde dig stærk, kontrollér din træning, få jævnligt løsnet musklerne og brug eventuelt indlæg for at nedsætte din risiko for skader i fodbold.