De fleste mennesker forbinder OL med fysiske aktiviteter og sportsgrene, som lande fra hele verden deltager i hvert 4. år. Der findes en udgave af OL, som har taget de velkendte, atletiske discipliner til sig og udfører dem med glaskugler – Glaskugle OL.
Har du ikke høre om begivenheden før, og er du nysgerrig efter at vide mere om den populære aktivitet, kan du læse med videre.
Hvor afholdes der OL med glaskugler?
Modsat det velkendte og traditionelle OL bliver sporten med glaskugler afviklet online. Du finder aktiviteten på YouTube kanalen Jelle’s Marble Runs. Her kan du se, hvordan ”Snowy” lægger sig i førerposition og udkonkurrer ”Starry”.
Det er ikke kun mediet, der får OL med glaskugler til at skille sig ud. ”Snowy” og ”Starry” er navne på nogle af glaskuglerne, som deltager i OL. De er efterligninger af virkelighedens sportsgrene, hvor personer fra forskellige landshold kæmper mod hinanden.
YouTube kanalen er kendt for at lave efterligninger fra virkelighedens verden i OL. Der er sport, spænding, tilskuere og forskellige sportsgrene. Den eneste forskel er, atleterne er skiftet ud med kugler af glas.
Derfor er OL med glaskugler blevet populært
OL begivenheden med glaskugler har eksisteret siden år 2015, men har for alvor fået succes nu.
Der er flere grunde til, at YouTube kanalen med glaskugler får stigende popularitet. Det er en blanding af humor, spænding og god underholdning. Netop underholdningsværdien er det, som også er den primære årsag til, at vi mennesker finder den klassiske udgave af OL fascinerende.
Covid-19 pandemien har påvirket alle lande i verden, og den har ført til, at OL 2020 bliver udskudt. Dette har givet Glaskugle OL øget popularitet og opmærksomhed i mangel af traditionel sport. Det er en sjov og underholdende begivenhed, og der er ingen smittefare blandt de deltagende kugler af glas.
I løbet af foråret 2020 har YouTube kanalen fået hundredetusinde nye senere, og videovisningen af duellerne er taget kraftigt til.
Dette førte til, at Jelle’s Marble Rund i marts 2020 blev tilbudt at sende dueller live på én af USA’s førende sportskanaler – ESPN2.
Mere end bare farverige kugler
Eftersom verdens atleter har været nødsaget til at indstille alle sportsaktiviteter, har sportskanalerne ikke de normale sendeflader. Der er ikke de samme kampe at sende, og der kan ikke streames live.
Glaskugle OL er en måde at give folk en oplevelse af spænding og sport på tilsat et humoristisk tvist. Motivationen for at gå på nationalt TV handler om at give folk en anledning til at koble fra. Der er nok af usikkerheder og frygt på grund af den verserende Corona-krisen, som hærger globalt.
Med muligheden for at lade sig underholde af kugler, som triller tilfældigt rundt på banen, kan bekymringerne slippes for en stund.
OL med glaskugler er en organiseret begivenhed og mere end blot sjov og god humor. Der deltager 16 forskellige hold, som er repræsenteret med hver deres farver på kuglerne. Både kamerafolk, tilskuere og dommer er alle glaskugler. De bevæger sig og triller i tråd med de hændelser, som finder sted på banen.
Kampene og dueller er lavet så autentiske som muligt. Der er baneløbere, kampafbrydelser og andre indslag, som er med til at skabe genkendelighed og autentisitet.
Hvilke sportsdiscipliner dækker OL med glaskugler over?
Der er garanti for masser af genkendelighed og underholdning, når du finder den populære YouTube kanal. Du kan lade dig underholde af velkendte, atletiske sportsgrene som sprint, stafet, højdespring og længdespring iblandt mange andre.
Der er lavet mange forskellige slags ’baner’, som bruges til kuglerne.
Folkene bag Jelle’s Marble Runs bruger i gennemsnit 4 dage på at bygge en ny bane, der kan bruges til deres succesfulde udsendelser. Følg deres Youtube kanal her
Alle optagelserne og opbygningen af banerne foregår i Holland, hvor brødrene Jelle og Dion Bakker udvikler konceptet og afholder sportsdisciplinerne.