Støvet har efterhånden lagt sig ovenpå frontalangrebet fra nogle af fodboldeuropas største og mest magtfulde klubber. Skytset var European Super League og hærførerne Inter, AC Milan, Juventus, Barcelona, Real Madrid, Atlético Madrid, Tottenham, Liverpool, Arsenal, Manchester City, Manchester United og Chelsea. Efter cirka to døgns skyttegravskrig, blev offensiven dog afblæst. Men er der dermed erklæret fred og fordragelighed?
Juventus, Real Madrid og Barcelona holder stædigt fast i ambitionen af en europæisk ’Superliga’, uden indflydelse fra UEFA, som de mener skummer fløden – og dermed forringer indtjeningen for de mest ’attraktive’ klubber. Tæppebombningen af stikpiller fra især Florentino Perez antyder at det tunge skyts ikke er kørt i hangaren endnu. Både Barcelona og Real Madrid er i massive økonomiske problemer, og en europæisk superliga har sikkert lignet en så saftig appelsin i turbanen, at de pengegriske ejere, med dollartegn i øjnene, glemte alt om konkurrence, historie og ikke mindst fans.
Kritikpunkterne mod en lukket liga er mange. Især har den ’amerikanske model’ været under heftig beskydning – princippet i at man ikke kan rykke ned og ikke behøver at kvalificere sig, har virkelig pillet ved manges grundholdning om sport. Derudover har manglen på forståelse for fans, tradition og fodboldhistorie også været eklatant.
Hvordan ledelsen i disse klubber har haft så lidt føling med konsekvenserne af deres udmelding, er for mig en kæmpe gåde. Efter sigende har de pønset på planerne i mere end 10 år – og på 48 timer faldt korthuset sammen. Det er et lysende klart bevis på, hvor minimal kontakten har været mellem klub og fans. Samtidigt er kollapset også en sejr for alverdens fodboldfans, da de ikke blot fik skrottet planerne, men også har tvunget ejerne til at være mere dialogsøgende og transparente. Fansene har så at sige taget fodbolden tilbage.
Det store spørgsmål er dog om tilliden endegyldigt er væk, og, selvfølgelig, hvordan kommer vi videre herfra? Grundet den forholdsvis hurtige tilbagetrækning er mulighederne for at forsones til stede – og det er til ejernes held at store kanoner (Jürgen Klopp, Gary Neville m.fl.) klart og entydigt tog afstand med det samme. Samtidigt var situationen også en kærkommen chance for UEFA til at genvinde noget af deres tabte goodwill. Det virkede også – for en stund. Organisationen er igen under heftig beskydning efter deres behandling af Christian Eriksens uhyggelige uheld i EM-åbningskampen i Parken. Men det er en helt anden sag.
Tilbage står en såret selvforståelse hos ejerkredsen i nogle af verden største klubber. Samtidigt kommer det også til at kræve hårdt arbejde og en antagelig rum tid, før fansene igen kan stole på deres klubber – og yde den opbakning vi alle elsker at fordøje foran fjernsynet.
Slutteligt skal det også siges, at ejernes drøm om en slags europæisk superliga nærmere er sparket til hjørne end endegyldigt afblæst. Uanset hvad skal fodbolden nok overleve.