VM i fodbold har altid været sportens absolutte højdepunkt, men i 2026 står turneringen over for sin største strukturelle forandring siden 1998, da feltet gik fra 24 til 32 hold. FIFA har besluttet at udvide slutrunden til 48 deltagende nationer, og det ændrer den måde, verdensmesterskabet bliver afviklet på. Flere hold, flere kampe, flere penge og mere eksponering. Men også mere kvalitetsfodbold? Det er langtfra sikkert.
En ny struktur med langt flere kampe
Turneringen i 2026, der afholdes på tværs af USA, Mexico og Canada, er bygget op omkring 12 grupper med fire hold i hver. Det betyder 24 ekstra gruppekampe sammenlignet med det nuværende format, og den samlede kampkalender vokser til hele 104 kampe.
For sponsorer og fans mulighed for at følge med på TV, er det en oplagt mulighed for mere indhold og flere sendetimer. Men det rejser samtidig et praktisk spørgsmål om, hvad det gør ved oplevelsen, når turneringen strækker sig over endnu flere uger og tidszoner.
Logistikken, der omkranser et VM, er en enorm opgave i sig selv. Selv for de mest dedikerede fodboldfans kan det blive svært at følge med, når der spilles kampe nærmest døgnet rundt.
Bredere repræsentation og nye fortællinger
Noget af det, der taler stærkest for udvidelsen, er den bredere globale repræsentation. Lande fra Afrika, Asien og Oceanien får flere pladser, og det åbner døren for nationer, der aldrig før har været med til en VM-slutrunde. Fodbold er verdens mest udbredte sport, og der er noget rigtigt i, at flere dele af verden bør have adgang til den største scene.
Nye hold bringer nye fortællinger med sig, og underdogs har ofte leveret nogle af turneringens mest mindeværdige øjeblikke. Sydkoreas semifinaleplads i 2002 er et godt eksempel på, hvordan et uventet resultat kan løfte en hel turnering.
Favoritter, outsidere og kampen om forudsigelserne
Det nye format skaber samtidig en helt ny dynamik, når det kommer til favoritter og outsidere. Med 48 hold bliver vejen til finalen længere, og chancen for overraskelser undervejs vokser. Det ændrer dog ikke på hvem de overordnede favoritter er.
Selv et hurtigt kig på de nuværende VM 2026 odds afspejler, hvor åben turneringen ser ud til at blive, med flere realistiske bud på en semifinaleplads end vi har set i årevis. For neutrale tilskuere kan det vise sig at blive langt mere underholdende end de seneste slutrunder.
Risikoen for udvanding af kvaliteten
Der er dog også en reel bekymring for, at kvaliteten af kampene kan falde. Når flere hold kvalificerer sig, vil niveauforskellen mellem top og bund uundgåeligt blive større. Det kan føre til ensidige opgør i gruppespillet, hvor storsejre bliver mere almindelige. Sådanne kampe tiltrækker sjældent den store opmærksomhed.
Det gør det sværere at opretholde intensiteten gennem hele forløbet. Dertil kommer presset på spillerne. Klubberne har allerede udtrykt frustration over den tætpakkede kampkalender, og et udvidet VM lægger yderligere byrde på spillernes fysik i en sæson, der i forvejen kræver alt af dem.
Tre værtslande og en logistisk mastodont
At afholde et VM med 48 hold kræver en infrastruktur, der rækker langt ud over stadioner og træningsfaciliteter. Transport, sikkerhed og indkvartering skal fungere på tværs af tre lande og adskillige tidszoner.
USA har stor erfaring med store sportsbegivenheder, men et VM i denne skala er en helt anden opgave end Super Bowl eller NBA Finals. Mexico og Canada bidrager med stadioner og logistisk kapacitet, men koordineringen mellem tre værtsnationer byder på udfordringer, som FIFA aldrig har stået over for før.
Rejseafstandene mellem kampsteder kan betyde, at hold og fans skal tilbagelægge tusindvis af kilometer mellem gruppekampe, og det påvirker både præstationer og den samlede tilskueroplevelse. Hvordan den praktiske afvikling lykkes, kan i sidste ende vise sig at få lige så stor betydning for turneringens succes som selve resultaterne på banen.