Igennem tiden har der været skrevet og sunget sange til landsholdskampe, som er gået over i musikhistorien. Det er tekster og melodier, som vækker minder om nogle af de største kampe, det danske landshold har deltaget i.
I Danmark er der tradition for, at der bliver skrevet en kampsang til det danske fodboldlandshold, når de deltager i store turneringer som EM og VM. Sangene er med til at skabe god stemning, national holdånd og stærk sammenhængskraft.
Det er melodier, som kan samle nationen og få enhver dansker til at heppe med på det danske fodboldlandshold.
”Vi er røde, vi er hvide”
”Re-sepp-ten” blev skrevet af Dodo & The Dodos og indeholder en af de mest ikoniske sætninger for en dansk slagsang – ”Vi er røde, vi er hvide”.
Sangen blev skrevet til det danske fodboldlandshold, da det deltog i VM i Mexico i 1986. Det var spillere som Michael Laudrup, Preben Elkjær og Allan Simonsen, der på denne tid repræsenterer landsholdet.
Sangen er blevet brugt til mange kulturelle og nationale arrangementer siden da, de den vækker minder om dengang, hvor Danmark for første gang i fodboldhistorien deltog ved en VM-slutrunde.
Vil du vide mere om de effekter, som fodboldsange skaber, og hvilke sange der er nogle af de mest ikoniske for det danske fodholdlandshold, kan du læse og se med herunder.
Gunnar “Nu” Hansen: Rap Nu – 1984, EM i Frankrig
Dodo & the Dodos: Re-sepp-ten – 1986, VM i Mexico
Rocazino: En For Alle – 1988, EM i Tyskland
Big Fat Snake: Big Boys In Red And White – 1996, EM i England
Dodo & The Dodos: Vi Vil Ha’ Sejren I Land – 1998, VM i Frankrig
Det Brune Punktum: All We Need Is Love – 2000, EM i Holland og Belgien
Søren Poppe og Sofie Lassen-Kahlke: Danmarks Drenge – 2002, VM i Sydkorea og Japan
Birthe Kjær, B-Boys og Safri Duo: Hvor’ vi fra? – 2004, EM i Portugal
Nephew: The Danish Way To Rock – 2010, VM i Sydafrika
Nik & Jay – Vi Vandt I Dag – 2012, EM i Polen og Ukraine
Thomas Helmig: Hele Danmark op at Stå – 2018, VM i Rusland
Hvorfor bruger vi kampsange til fodboldkampe?
Enhver nation har sange, som repræsenterer deres land og skaber holdånd til de betydningsfulde opgør. I flere tusinde år har mennesket brugt deres stemmer til at skabe sammenhold og til at forme en kultur. I fodboldens verden har tilknytning en stærk værdi, og derfor er der fanklubber, som gør brug af både melodier, sange og kampråb.
Det at høre til et sted har en stor værdi, når det kommer til fodbold. I det lille perspektiv ses det indenfor Superligaen, hvor de forskellige klubber har slagsange, genkendelige spillertrøjer og bestemte ritualer.
I det store perspektiv oplever vi alle betydningen af den nationale tilknytning, når der er landsholdskampe. Uanset hvor store fans vi i forvejen er af fodbold, holder vi med vores landshold, og vi bliver grebet af den stemning og den kampgejst, som blandt andet fodboldsange er med til at indgyde.
For spillernes vedkommende er sangene med til at give styrke. Når et helt publikum på stadion synger med på den samme opstemmende slagsang, bringer det ekstra kraft til deres performance på banen.
Hvad kendetegner nogle af de bedste, danske fodboldsange gennem tiden?
Der er flere ingredienser, som en god slagsang skal indeholde. Først og fremmest skal den både med tekst og melodi få humøret op og indbyde til at styrke holdånden.
Ét af de kendetegn som nogle af de bedste, danske sange har til fælles, er enkeltheden.
Det skal være nemt og enkelt for enhver at kunne synge med på melodien, og derfor skal hverken rytme eller tekst være svære. Hellere en simpel melodi som er nem at huske fremfor en smart tekst, som er svær at synge med på.
Fodboldsangene bliver sunget til og mellem kampene. Det er musik, som bringer glæde og sammenhængskraft blandt både venner, familie og fremmede.
I mange tilfælde vil sangene blive sunget efter flere fadøl, og derfor skal der gerne være et omkvæd, som indeholder de vigtigste ord i sangen. Når blot omkvædet er til at huske, er det det essentielle.
Et andet kendetegn som nogle af de største slagsange for det danske fodboldlandshold har til fælles er, at spillerne indgår i musikvideoen.
Der er større chance for, at vi vil se musikvideoen, når fodboldlandsholdet selv er med til at repræsentere sangen. Dette giver os en oplevelse af, at de finder sangen betydningsfuld, og vi vil således være mere tilbøjelige til at synge med på omkvæd og vers.
Danske landsholdssange siden 2000 og til nu
Hvis der er noget, der kan samle det danske folkefærd, er det landsholdskampe. Dette gælder uanset sportsgren, men fodbold har alle dage haft en særlig magi og spænding over sig. Om vi går op i fodbold eller ej, er det umuligt ikke at lade sig fascinere og optage af det danske landsholds deltagelse og præstationer ved slutrunder.
Danmark har siden 00’erne har flere nationale slagsange, som er blevet spillet i TV og i radioen, når fodboldlandsholdet er aktivt ved EM eller VM.
Siden år 2000 er det blandt andet store, danske bands og sangere som Nephew, Nik & Jay, Thomas Helmig og Big Fate Snake, der har skrevet slagsangene.
Mens nogle af fodboldsangene har gået rent ind hos danskerne og hænger ved selv efter turneringerne er slut, er der andre musikalske bud, som hurtigt er gået i glemmebogen igen.
De bedste fodboldsange gennem tiden har bestemte elementer til fælles, som er med til at udbrede dem og få dem til at blive hængende på hitlisterne.
Lær mere om fodboldsangene hos de danske Superligaklubber
Det er ikke kun i nationalt sammenhæng, at sange og kendingsmelodier bruges til at skabe stemning og holdånd. Klubberne i Superligaen har hver deres sang med statement, som er en del af traditionen i forbindelse med kampe og turneringer.
Uanset om en klub spiller på hjemme- eller udebane, skal deres kendingssang være med til at skabe frygt og spænding. Det er sange, som afspilles, når spillerne løber ind på banen. Mens nogle klubber gør brug af musik fra rock genren, har andre klubber et mere anderledes og overraskende valg af melodier.
FC Nordsjælland gør f.eks. brug af ”Welcome to the Jungle” af Guns N’ Roses, og både Hobro og FC København løber på banen til Metallicas ”Enter Sandman”. Van Halens “JUMP” har været Brøndby IF’s legendarisk indløbssang igennem mange år på Brøndby Stadion.
OB skiller sig ud fra mængden, da deres musikvalg er fra genren for klassisk musik. Her er Carl Nielsens ”Sinfonia Ekspansiva”, der afspilles før kampstart. Carl Nielsen var dansk komponist, som havde sin musikalske storhedstid i slutningen af 1800tallet og til sin død i 1931.
Ellers er det sange som ”Simply the best” (Aab) og Bon Jovi’s ”Livin’ on a prayer (Sønderjyske), der er med til at give spillerne selvtillid før kampstart.
Nationalmelodien er og bliver den mest betydningsfulde, danske fodboldsang
Mens danske bands med års mellemrum forsøger at gå over i musikhistorien ved at skrive nye, mindeværdige sange til det danske fodboldlandshold, er vores nationalmelodi den mest betydningsfulde sang.
”Der er et yndigt land” har altid været med vores landshold, når det har repræsenteret Danmark enten herhjemme eller udenfor grænserne. Der går altid en storslået stemning af national stolthed gennem hver en dansker, når vores fædrelandssang afspilles, og vi ser vores fodboldspillere stå med hånden foran hjertet, mens hele stadion for en stund er tavs.
Teksten blev skrevet af Adam Oehlenscläger og så sit lys i år 1819. Den mere end 200 år gamle sang har betydning for enhver dansker, da den er indbegrebet af national stolthed og fælles identitetsforståelse.
Det kendetegnende for teksten er de farverige detaljer og smukke beskrivelser af vores land. Ord, som er lige så beskrivende for Danmark i dag, som det var i begyndelse af 1800tallet.
Udenlandske fodboldsange er med til at skabe interesse for sporten
I de store fodboldnationer såsom Brasilien, England, Spanien og Italien, er der også sange, som har været kendetegnende for deltagelse ved de store slutrunder.
Her kommer man fx ikke uden om Gerry & The Pacemakers’ ”You Never Walk Alone” (YNWA) som Liverpool FC benytter.
I flere tilfælde er der også ofte verdenskendte sangere, som skriver tekster og leverer ”hits” til diverse turneringer mv. Shakira, Pitbull, Jennifer Lopez og Rickie Martin er iblandt de kunstnere, som har været med til at indspille og blive kendt for sange, der har været brugt til de største fodboldturneringer igennem de seneste 15 år.
Her har det stor betydning for udbredelsen af og interesse for fodbold, at det er de store kunstnere, som står frem som en slags rollemodel. Dette er med til at vække fascination hos langt flere mennesker, så der kan blive sunget med og heppet på de forskellige nationers landshold.
Teksten til Re-Sepp-Ten
Michael Bruun, Jarl Friis-Mikkelsen/H. Bødtcher
Som den lille grimme ælling
blir man rød og hvid på tælling
svæver som de hvide svaner
på alverdens udebaner.
Vi går frem mod fodboldstater
som de tapre tinsoldater
som den lille, store Claus
klapper vi med hatten, DAVS!
Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side.
Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side.
Selv Olé må Luk’ sit øje
når han ser en rød-hvid trøje.
Vi må kæmpe for det land,
der er boldens H.C. And.
Moder Danmark elsker alle
danske drenge, der kan knalde
bolden ud til verdens skue,
som en lille ny havfrue.
Vi er røde….
Vi’ humør og støvlekrudt
Vi er nederlag forbudt
Vi’ kulør og glade fans
Vi’ de danske roligans
Vi’ humør og støvlekrudt
Vi er nederlag forbudt
Vi’ kulør og glade fans
Vi’ de danske roligans
Vi er røde….