Senest opdateret: 25. juni 2024 før sidste kamp i gruppespillet mod Serbien.
Hvem har spillet flest landskampe for Danmark? Simon Kjær og Christian Eriksen er nu de 2 danske fodboldspillere med flest A-landskampe for Danmark. Begge har overhalet Peter Schmeichel, som tidligere havde rekorden.
Herunder er den aktuelle kampliste over danske fodboldspillere med flest landskampe Danmarks A-Landshold:
Se også: Flest mål for A-landsholdet
Læs også: Dyreste danske fodboldspillere
Spillernavn | Kampe | Mål |
---|---|---|
Christian Eriksen | 132 | 42 |
Simon Kjær | 132 | 5 |
Peter Schmeichel | 129 | 1 (Scoret mod Belgien i 2-2 kampen i Parken d. 6 juni 2000) |
Dennis Rommedahl | 126 | 21 |
Jon Dahl Tomasson | 112 | 52 |
Thomas Helveg | 108 | 2 |
Michael Laudrup | 104 | 37 |
Martin Jørgensen | 102 | 12 |
Morten Olsen | 102 | 4 |
Thomas Sørensen | 101 | 0 |
Kasper Schmeichel | 103 | 0 |
Christian Poulsen | 92 | 6 |
John Sivebæk | 87 | 1 |
Jan Heintze | 86 | 4 |
Lars Olsen | 84 | 4 |
Brian Laudrup | 82 | 21 |
Yussuf Yurary Poulsen | 81 | 13 |
William Kvist Jørgensen | 81 | 2 |
Nicklas Bendtner | 81 | 30 |
Lars Jacobsen | 81 | 1 |
Jesper Grønkjær | 80 | 5 |
Pierre Emile Højbjerg | 79 | 10 |
Thomas Delaney | 79 | 8 |
Kim Vilfort | 77 | 14 |
Daniel Agger | 75 | 12 |
Per Røntved | 75 | 11 |
Andreas Christensen | 71 | 3 |
Preben Elkjær | 69 | 38 |
John ‘Faxe’ Jensen | 69 | 4 |
Jens Jørn Bertelsen | 69 | 2 |
Preben Elkjær | 69 | 38 |
John “Faxe” Jensen | 69 | 4 |
Martin C. Braithwaite | 69 | 10 |
Søren Lerby | 67 | 10 |
René Henriksen | 66 | 0 |
Brian Steen Nielsen | 66 | 3 |
Thomas Gravesen | 66 | 5 |
Ebbe Sand | 66 | 22 |
Niclas Jensen | 62 | 0 |
Flemming Povlsen | 62 | 21 |
Henning Munk Jensen | 62 | 1 |
Søren Busk | 61 | 2 |
Marc Rieper | 61 | 2 |
Michael Krohn-Dehli | 59 | 6 |
Bent Hansen | 58 | 1 |
Jes Høgh | 57 | 1 |
Allan Simonsen | 55 | 20 |
Henning Enoksen | 54 | 29 |
Kent Nielsen | 54 | 3 |
Jens Stryger Larsen | 54 | 3 |
Martin Laursen | 53 | 2 |
Daniel Jensen | 52 | 3 |
Frank Arnesen | 52 | 14 |
Ivan Nielsen | 51 | 0 |
Lasse Schöne | 51 | 3 |
Ole Madsen | 50 | 42 |
Poul Pedersen | 50 | 17 |
Peter Schmeichel var indtil for nylig den dansker med flest landskampe for A-landsholdet med hele 129 kampe og 1 mål til følge.
Peter Schmeichels enlige mål blev scoret på straffespark i 2-2 venskabskampen mod Belgien i Parken d. 6. juni 2000. Se målet herunder:
Disse spillere har flest landskampe for fodboldlandsholdet
Selvom vi ikke for resten af verden er verdens største fodboldnation, så er vi i Danmark stolte af de danske drenge, når de løber på banen i rødt og hvidt. Med EM ’92 i rygsækken, som vores største titel til dato, kan vi dog heller ikke konkurrere helt med de andre nationer. Alligevel er vi en stolt fodboldnation og har haft en masse legendariske fodboldspillere gennem tiden.
Der er mange mindeværdige navne i både landsholdsregi. På trods af vores lille størrelse landmæssigt, har vi produceret en masse gode fodboldspillere gennem tiden. I denne artikel har vi samlet nogle af de største spillere med flest landskampe for A-landsholdet.
Peter Schmeichel: 129 kampe, 1 mål
Peter Schmeichel er ikke kun et navn, vi er stolte af herhjemme. Hans talent spredte sig vidt, og han udmærkede sig især som målmand hos Manchester United. Her blev han kåret til Verdens Bedste Målmand to år i træk (’92 og ’93). Målmanden, der startede sin fodboldkarriere hjemme i Gladsaxe, fik sin landsholdsdebut i 1987 mod Grækenland i en OL-kamp. Blot fem år efter opnåede han at blive Europamester.
Med sine 129 kampe er han den spiller, der har allerflest kampe med i rygsækken. Derudover har han også et mål, som den eneste målmand for Danmark. Det skete i en venskabskamp mod Belgien, hvor han tog et straffespark. Derudover er det værd at nævne, at han har holdt målet rent i hele 56 kampe. Med de 129 kampe blev det på en spilletid på 190 timer. En absolut legendarisk landsholdsprofil, der har givet stafetten videre til sin søn, Kasper Schmeichel.
Michael Laudrup: 104 kampe, 37 mål
Ligesom Peter Schmeichel, er Michael Laudrup også et navn, man kender til ude i den store verden. Med Barcelona, Juventus, Real Madrid og Ajax har Laudrup været et kendt navn i flere europæiske storbyer.
Selvom han var en stor landsholdsspiller, så husker de fleste ham dog nok også for at have meldt fra EM i 1992, der gik hen og blev Danmarks største sportspræstation. Dette var dog på grund af uenigheder med landsholdstræneren, Richard Møller Nielsen. Laudrup var dog hurtigt tilbage igen, men måtte altså gå glip af et Europamesterskab.
Med sine 104 kampe for landsholdet nåede han at score hele 37 mål. Hans debut kom på hans 18-års fødselsdag i en kamp mod Norge, hvor han også scorede sit første mål for Landsholdet. Hans sidste landskamp blev mod i en kvartfinale Brasilien under VM i 1998.
Jesper Grønkjær: 80 kampe, 5 mål
Selvom det ikke blev til den helt store målfest for Jesper Grønkjær, så har nordjyden alligevel sat sit præg på dansk fodbold. Med en stor international karriere, hvor Chelsea, Ajax og Atletico Madrid kan nævnes, er han også et navn, vi kan pryde os af internationalt. Klubmæssigt husker de fleste ham dog nok fra FCK-tiden.
Grønkjær fik sin debut på landsholdet i 1999. Han har spillet samtlige VM- og EM-slutrunder. Blandt andet EM i 2000 og 2004, samt VM i 2002 og 2010. Verdensmesterskabet i 2010 blev dog hans sidste turnering i landsholdsregi, og blot et år efter indstillede han også sin klubkarriere.
Preben Elkjær: 69 kampe, 38 mål
I den lidt anden boldgade har vi Preben Elkjær. En utrolig stor fodboldpersonlighed, der har haft en forrygende landsholdskarriere. Derfor er han også et navn, mange husker. Med sin hele 38 mål på blot 69 kampe er Elkjær også en af de mest scorende profiler på det danske landshold.
Angriberen fik sin debut i juni 1977, hvor han allerede lagde ud med 2 mål i en dansk sejr over Finland. Op igennem 80’erne er der, hvor han virkelig brillerede. Værd at nævne at blandt andet 4-2 sejren over Sovjetunionen den 5. juni 1985, hvor Elkjær og Laudrup hver scorede to mål. Ved det kommende VM blev Elkjær den store stjerne med 4 mål, hvori han fik et hattrick i 6-1 sejren over Uruguay.
Målhelten var dog desværre ikke med til EM i 1992, da han sluttede Landsholdskarrieren af i 1988. I dag er han af mange et kendt ansigt som ekspert i studierne til både landsholdskampe, men også store internationale klubturneringer.
De resterende
Der er stadig masser af mindeværdige navne på listen over landsholdsspillere med flest landskampe. Nogle af de navne, du måske synes at mangle, er Brian Laudrup, Kim Vilfort, Christian Poulsen og Dennis Rommedahl, der har alle også haft store landsholdskarriere.
Især Jon Dahl Tomasson har bestemt også gjort sig fortjent til listen. Med sine 112 kampe nåede han at komme op på hele 52 mål og er dermed også vores bedst scorende landsholdsspiller. Dog deler han faktisk den plads med Poul “Tist” Nielsen, der havde aktiv karriere fra 1910-1925.
I lidt den anden grøft har vi Thomas Helveg, der med 108 landskampe, ligger nummer 4 på listen over flest landsholdskampe. Det blev dog kun til 2 mål for landsholdsbacken, der nu alligevel har haft en stor karriere på landsholdet. I 1994 blev han blandt andet kåret som Årets Fodboldspiller i Danmark.
De stadig aktive
Det er trods alt lidt svært at nævne de aktive spillere, men der er et par stykker, der så småt bevæger sig op i rækkerne. Værd at nævne her er blandt andet Christian Eriksen og Simon Kjær, der begge har spillet rigtig mange kampe og er dermed allerede på listen over flest landsholdskampe.
På listen befinder Nicklas Bendtner sig også, der har haft det svingende med landsholdet. Efter ikke at blive kvalificeret til EM i 2016, var Bendtner slet ikke at finde på landsholdet de følgende to år. Han fik dog siden comeback, men har nu indstillet sin professionelle karriere. Han er dog allerede på listen over de 25 spillere med flest landskampe. Derudover kan han også pryde sig af at være en af de bedst scorende spillere for landsholdet.