The Performance Cortex: Bogen der beskriver hvordan hjernen skaber atletiske genier

Hvis man gerne vil være et stort talent indenfor sport, så kræver det efterhånden mere og mere. I gamle dage var det typisk nok, at man var i god form, men i takt med at årene er gået og sporten konstant er i udvikling, har det også betydet, at hjernen skal følge med.

Hjernen har ikke været noget, man har ment spillede en væsentlig rolle i idræt indtil nu. Selvfølgelig har hjernen været nødvendig, men i dag er der mange hold og atleter, der decideret træner deres hjerne, så de kan blive endnu bedre atleter på banen.

Det siges, at der tager 10.000 timers træning indenfor hvilket som helst område, før man kan kalde sig en ekspert. Man ved ikke nødvendigvis hvorfor, men der arbejdes dagligt på, at man får mere og mere viden, så man kan optimere den tid det tager. For hvad nu hvis, man kan blive ekspert på bare den halve tid? Det vil øge konkurrencen og uden tvivl talentmassen indenfor enhver sportsgren.

Vi har læst en masse forskellige undersøgelse og rapporter om de ting, der skrives om i bogen, og det er rigtig interessant læsning, der er kommet frem.

Træn din hjerne, som du træner din krop

Den tidligere olympiske guldvinder i 10-kamp, Bruce Jenner sagde engang “Du skal træne din hjerne, som du træner din krop”

De seneste trends i sportsgrene har vist, at forskellen på en guldmedalje og andenplads faktisk ikke nødvendigvis behøver at ligge i kroppen, men i stedet ligger i hjernen.

I en undersøgelse forsøgte man at måle fodboldspilleren Neymars hjerneaktivitet sammenlignet med andre fodboldspillere, mens han roterede i sin højre ankel. Undersøgelsen viste, at det krævede langt mindre aktivitet i hjernen hos Neymar, end det gjorde ved andre spillere. Både amatører men også professionelle.

Det forventes dermed, at Neymar har mere overskud i hjernen, og derved kan fokusere på de andre ting på banen. Det kan være en finte, det rigtige løb eller en afslutning, hvor andre spillere ikke vil have nok fokus til at nå det samme resultat.

Pres dig ud i situationer, hvor du er ikke er komfortabel

Hvis vi tager fodbold som et eksempel, så er der mange spillere, der har en frygt for at fejle på banen. Det kan være selv den mindste aflevering, men det kan også være duellen mod sin direkte modstander.

Det vil ofte resultere i, at man tager en beslutning, hvor man sikkert forsøger at aflevere den tilbage i banen, hvilket ofte ikke skaber en gavnlig effekt for holdet.

Studier viser, at menneskets frygt holder dem tilbage, og på den måde udvikler de sig ikke på lige netop det område. Hvis Neymar frygtede at udfordre sin direkte modstander, så ville han ikke være så god til det, som han er i dag.

Han har gjort det så mange gange, at det bare kommer naturligt for ham, og derfor vil hans hjerne ikke stoppe op og sætte spørgsmål ved, om dette nu er en god ide.

Et andet godt eksempel, er de atleter der dyrker parkour. Det ser jo helt urealistisk ud, de ting de gør med deres krop, men faktisk er det en egenskab vi mennesker besidder, men hjernen holder os tilbage. Hver gang man presser sig selv ud i en situation og overbeviser hjernen om, at det både er noget man kan, men også noget, der er ganske ufarligt, så vil hjernen langsomt lære det og på et tidspunkt, vil den ikke sætte begrænsninger. Det handler bare om at udfordre sig selv, og prøve at presse sig ud i situationer, som man ikke er komfortabel ved.

Computerspil kan styrke din hjerne

Et af de område der nok vil overraske mange folk, især mødre der ønsker deres børn tilbringer mindre tid foran skærmen, er computerspil. Hjerneforskere har nemlig bevist, at computerspil styrker hjernen hos folk der spiller, da de blandt andet bliver bedre til at multitaske.

Der er ellers mange fordomme omkring det at spille computer, heldigvis er de fordomme blevet mindre og mindre i takt med, at esporten har vundet frem. Nu er computerspillere pludselig atleter, der tjener mange millioner af kr.

Derfor har forskere også intensiveret deres forskning af netop computerspil, og hvad det gør ved hjernen hos de mennesker, der spiller.

På University of California testede de 174 personer i alderen 20 til 80 år. for deres evner til at multitaske. Derefter bad de gruppen fra 60-80 år om at spille et specialdesignet computerspil i 3-4 timer om ugen i en måned.

Da forsøget var afsluttet, viste det sig, at de ældre nu var bedre til at løse en række multitaskingopgaver end de unge, som ikke havde spillet computerspil.

Det er blandt gjorde, at det har den effekt det har er, at man i computerspil bliver presset til at holde tungen lige i munden, samtidig med at man er opmærksom på flere ting i spillet. Det træner hjernen til at skabe forbindelser, og det øge altså effekten til at multitaske.

Det er dog ikke kun computerspil, der har en positiv og gavnlig effekt på hjernen. Andre undersøgelse fra et universitet i Canada har vist, at det har en stressnedsættende effekt og samtidig en gavnlig effekt på humøret, hvis man spiller 30 minutters online casino. Det var faktisk uanset om man vandt eller ej. Den afslappende og underholdende effekt ved casinoet reducerede stressniveauet hos de personer, der blev testet og det kan dermed være forebyggende mod stress.

Et casinospil som poker, er et af de bedste eksempler på, at denne type spil også har en effekt på menneskets hjerne. Poker er nemlig et strategisk spil, hvor man virkelig lærer at læse sine modstandere. I dag spilles der fortsat live poker, men der et mest online, at der er masser af aktivitet, hvorfor de fleste professionelle pokerspillere også lever af online poker.

Hvad angår computerspil, så kræver det, at spillet har en vis sværhedsgrad, hvis det skal have en gavnlig effekt. Et spil som Counter Strike er godt til både at optimere evnen til at multitaske, men også til at styrke ens reaktionsevne, da den betyder alt i dette spil. Spil som League of Legends og andre strategispil, kan også bidrage til, at man bliver mere strategisk og bedre til at planlægge i sin hverdag.

Et mere simpelt spil som Pokemon, hvor du ikke bliver udfordret helt vildt, vil det ikke have nær så gavnlig effekt. I Pokemon skal der dog løses gåder, og disse gåder har alligevel en gavnlig effekt på spilleren, da de enten løses ved at være logisk eller nysgerrig. Det kan bidrage til en person, der er mere logisk og kreativ tænkende i fremtiden.