Så meget vil det koste at se landsholdet gå hele vejen til finalen ved VM i Rusland 2018!

Det danske herrelandshold er gået videre til VM i fodbold 2018 i Rusland, og det er næsten ikke til at få armene ned over. Næste sommer vil fodboldfans derfor flokkes til Rusland, hvor vi atter vil stimle sammen og mærke den helt specielle VM-stemning, mens vi skråler med på “Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen, side om side…”.  I den forbindelse har rejseportalen TravelBird udregnet, hvor meget det vil koste at følge landsholdet rundt i Rusland på jagt efter VM-guldet! Omend I har planer om at opleve VM fra de dyre eller billige rækker, så bare rolig – undersøgelsen inkluderer nemlig hvad det vil koste at tage del i dette VM-eventyr på både et standard- og VIP-budget. Skal I eksempelvis se Danmark kæmpe i gruppespillet, skal I som udgangspunkt regne med at det kommer til at koster jer 15.936 kr. på et standardbudget og 34.692 kr. på et VIP budget!

Det er ikke nogen hemmelighed at Rusland er et enormt land, og med de mange forskellige værtsbyer kan fodboldfans risikere at skulle rejse på kryds og tværs af landet side om side med fodboldspillerne for at se kampene. Faktisk er afstanden mellem de to værtsbyer Kaliningrad i vest og Jekaterinburg i øst over hele 2.500 km. Med sådanne afstande får fans brug for yderligere indenrigsfly, hoteller, billetter og andre daglige udgifter i de forskellige byer, hvilket får de samlede omkostninger til at stige markant!

Derfor spiller gruppeudtrækningen d. 1. december en stor rolle for hvor meget de danske fodboldfans kommer til at betale for at se landsholdet kæmpe om VM-guldet! Faktisk har TravelBird regnet sig frem til, at alt efter hvilken gruppe landsholdet ender i, kan rejseudgifterne risikere at blive hele 24 % dyre, hvilket omsat ca. er 8000 kr. Fans kan derfor kun rådes til at krydse fingre under udtrækningen d. 1. december.

Hertil viser deres undersøgelse også at prisen for fly og hotel blot vil stige i takt med at vi nærmere os sommeren. Faktisk skal vi regne med, at prisen stiger hele 25 %  pr. måned efter udtrækningen har fundet sted og altså er steget med hele 150 % dyre når kalenderen skriver april. Det er derfor med at være ude i god tid når turen til VM i Rusland 2018 skal bestilles.

 

Reklame